Sund i Lejre

Sund i Lejre

Et samarbejdende fællesskab af virksomheder i Lejre der tilbyder ydelser indenfor sundhed

Vi bidrager, medens vi vokser og bygger bro mellem forskellige behandlinger og ydelser

Har du brug for hjælp inden for sundhed og trivsel?

’Sund i Lejre’ er et netværk af mindre virksomheder, som alle arbejder med menneskers fysiske og mentale sundhed. Vi arbejder sammen med både borgere og virksomheder i Lejre og omegn, når der er ønsker om at forbedre og bevare sundhed og trivsel, privat og på jobbet.
Medlemsvirksomhederne i ’Sund i Lejre’ holder til i eller omkring Lejre og er en del af Lejre Erhvervsforum.
Vores virksomheder, uddannelser, faglige og personlige baggrunde er forskellige. Det der binder os sammen er at vi arbejder med et fælles fokus hvor mennesket, sundhed og trivsel er i centrum. I takt med vores forskellighed, er vores kerneydelser og tilbud meget varierede og brede.
Du vil finde ydelser og tilbud der omfatter forskellige former for coaching, psykoterapi, samtaleterapi, massage, healing, kropsbehandlinger, meditative tilbud, mentoring, kostvejledning, sorgsamtale samt kinesiologi og akupunktur til balancering af energierne i kroppen.
Vi ser det brede udbud af ydelser og tilbud som en styrke og vi tror på det er muligt at finde en ydelse og metode, der passer til den enkelte. Vi anerkender, at mennesker er forskellige og har forskellige behov og ønsker.
Læs mere om hver enkelt af os, vores ydelser og tilbud under menupunktet Medlemmer.
Vi glæder os hver især, til at byde dig velkommen med god energi.